![]() |
||
|
| Forside | Nyheder | Praktisk | Scenariet | Regler | Forum | Tilmelding | Arrangører | Links | |
||
|
|
||
|
Sidste Nyt |
||
|
Fra i morgen af (Torsdag), vil arrangørerne befinde sig ude ved hytten - igang med at stille op!
|
||
|
Velkomst til MidnatsKronen II |
||
|
Efter over et år, med megen efterspørgsel , kan Legendernes Budbringere med glæde præsentere: ”MidnatsKronen II – I sorgens blinde, svaret lå”. Historien forsætter uafhængigt fra scenariets forgænger der, som mange ved, var en stor succes. ”MidnatsKronen II” tager en lidt mørkere drejning, og da det udspilles i oktober, er selv vejret med til at skabe den rette dunkle stemning. Vi holder os selvfølgelig stadig til fantasygenren, men arrangørerne stræber efter at skabe noget mere nytænkende, frem for det klassiske ”Fantasy-Horror”. Scenariet kan bedst beskrives, med det selvopfundne ord ”Fantasy Noir.” Ideen udspringer af Film Noir, der er en gammel filmgenre. Den lægger vægt på sorthvid billeder, regnfyldte gader med sørgeligt klavermusik i baggrunden, samt en god portion gåder og mysterier der skal opklares af en ensom grå detektiv. Hvordan ville sådan en film se ud, hvis den foregik i et fantasyunivers? Det bliver et scenarie præget af alvor og en stor mængde hjernearbejde. Men trods dette, bliver der stadig rigeligt plads til magi, overnaturlige kræfter og eventyrlige væsner. For at skabe denne stemning, kræver det selvfølgelig nogle spillere der har den rette respekt og forståelse for fantasygenren, så vi ender op med gys frem for splatter. Derfor er ”MidnatsKronen II” et scenarium for seriøse spillere. Det er rettet til dig, der har deltaget i diverse live-kampagner og måske prøvet et par juniorscenarier. Men nu er det begyndt at kede dig. Du mangler udfordring, men du føler dig stadig usikker på, at skulle deltage til et senior-scenarium. Dog er MKII også stort nok til, at rumme de ældre spillere, der længes efter en god fantasy historie, fortalt på en mere moden måde. Vi ser gerne spillere, der føler sig klar til udfordringen – og i vores øjne hænger seriøsitet og modenhed ikke sammen med din alder. Man tolker derfor rigtigt, når man siger, at det er et meget åbent scenarie. MidnatsKronen II skulle gerne give en chance for mange spillere til, at mødes på midten, og sammen udleve en gyserhistorie af højeste klasse. Der vil være elementer som tiltaler rollespilleren, der har højere forventninger end hvad man normalt forbinder med et juniorscenarium. Håber dette har vakt din interesse, og du nu vil gå på opdagelse her på siden, der er fyldt med meget mere info omkring ”MidnatsKronen II”. Lad dig inspirere…lad dig skræmme. Velkommen til ”MidnatsKronen II” – Arrangørgruppen.
|
||
![]() |
||
Copyright © 2005 Legendernes Budbringere. Alle rettigheder forbeholdt.